Tangtage i Kina
Tekst og fotos: Jørgen Kaarup
Læsøs tængemand har i maj 2019 været i Kina for at se på nogle helt usædvanlige tage, hvori også indgår tang som på Læsø: Det er tage, hvor ålegræs kombineres med halm, og samtidig indgår ler som en del af taget, både forneden, i kanter og som rygning, altså toppen af taget.
Disse kombinerede tang- og stråtage er tyndere end Læsøs tykke tangtage, og de holder i mindst 100 år i modsætning til Læsø-tagene, som i nogle tilfælde menes at have holdt i mindst 250 år.
”Det er imponerende, at kineserne kan lave et tag af 100 procent naturmaterialer, som har vist sig mere holdbart end nærmest alle andre slags tage”, siger Læsøs tængemand, Henning Johansen, der var i Kina med sin gamle mester, Ove Glerup, og dennes hustru, sin egen hustru og Jørgen Kaarup fra tækkemændenes branchekontor, Straatagets Kontor.
I den region, der blev besøgt, er der 18 tækkemænd tilbage. De danske besøgende var med ude at tække en hel dag og fik dermed mulighed for både at se denne særegne form for tækning i praksis og for at stille spørgsmål.
Drøm om tyndt tag
En anden, ganske usædvanlig ting ved de kinesiske tang- og stråtage er, at de ikke er hverken syet, bundet eller skruet fast. Læsøs tangtage er bundet fast på de nederste tre lægter – det, der hedder vaskevolden – hvorimod kineserne begynder med at lægge en tegltagsten fast i ler for dernæst at lægge den første række ålegræs fast i ler oven på teglstenen. Resten af taget ligger løst!
Det udføres med skiftevis en række halm og en række ålegræs hele vejen op, og sådan fortsætter man med hver anden gang at lægge henholdsvis det ene og det andet materiale. Den tagflade, man ser udefra, består af ålegræs. Halmen ligger altså ”gemt” inde i taget, hele tiden dækket af ålegræs.
At taget ikke blæser af, når det ikke er fastgjort til tagkonstruktionen, kan undre – men danskerne så ved selvsyn, hvor fast det kinesiske tag ligger: Når tækkemændene skulle fra stilladset og et par meter op på taget, tog de fat i det ålegræs, der var lagt, og kunne derved hive sig op. Årsagen til, at taget ligger så fast, kan kun være, at ålegræssets fibre væver sig ind i hinanden som uld.
Nu vil Læsøs tængemand, Henning Johansen, i gang med at afprøve og måske udvikle den kinesiske metode:
”Jeg vil bruge tagrør i stedet for halm, og så vil jeg se, hvor tyndt jeg kan lave det. Det skal have en fremtid foran sig. Jeg vil prøve, om jeg kan lave et kun 30 cm tykt tangtag, hvor det så er tækningen med tagrør, der sørger for, at taget er tæt. Jeg har længe drømt om at lave et tyndt tangtag, og nu har jeg set en af de måder, man kan gøre det på”.
