Ved nedtagningen af tang kunne man se, at der oprindeligt har været et lyrehul i stedet for skorsten, hvilket havde dækket træværket i tagkonstruktionen med et tykt lag beskyttende sod, som også var trængt langt ind i tanglaget. Det har ikke været sundt for beboerne at bo i, men tømmeret omkring lyrehullet har været godt beskyttet og er derfor i bedre stand, end man ellers ser andre steder. Vinduesrammerne er i pæn stand; man har brugt godt træ, og en del er endog originale.

Tangvaskerne var fastgjort til lægterne, som vi kender det, men herudover var de også viklet om lodrette stokke, som var stemt ned i topremmen med stort mellemrum. Endvidere var det nederste tang fastklemt under skokbordsbrædtet i stedet for at være bundet fast. Så det har været spændende at afdække, hvorledes et af de ældre tanghuse er blevet tænget. Det er endnu en vigtig brik til puslespillet om udviklingen af tængemetoderne på Læsø.