Tang er et levende materiale og høsten af det er meget afhængig af vejr og vind. Visse år driver meget tang i land og i andre år kan der næsten intet høstes. Derfor gælder det om at høste så meget som muligt, når chancen byder sig, men hele processen fra bjærgning langs stranden på Møn og Bogø, til tørring, presning, transport til Læsø samt oplagring skal finansieres. Til det formål er Læsø Tangbank blevet etableret og nedenfor beskriver en artikel i Læsøposten aktiviteterne i banken.
Artikel i Læsøposten 16. december 2009.
Mens bank efter bank må lukke på grund af finanskrisen, åbner en ny bank på Læsø, Læsø Tang-Bank.
At læsøboerne vil gøre meget for at bevare sine tangtage, hersker der ikke tvivl om. Gennem de sidste 40–50 år har ejerne af tanghusene gjort, hvad de kunne for at vedligeholde tagene, men arbejdet er strandet på grund af mangel på god tang (ålegræs), som er nødvendigt for at reparere, vedligeholde og forny tangtagene.
Det gode ålegræs kan nu hentes hjem fra Møn og Bogø i tilstrækkelige mængder og kvalitet. Der er store omkostninger ved at bjærge og transportere de store mængder tang der skal bruges for at redde de sidste 20–22 tanghuse på Læsø, men både læsøboerne og nogle store private fonde bakker op om initiativet, som skal sikre, at der altid er tang nok på Læsø til udskiftning af tangtaget på mindst to hele huse.
- Ideen om en "Tangbank", altså et tangmagasin på Læsø med mindst 100 tons ålegræs på lager, opstod da vi i initiativgruppen blev klar over, hvor meget det kunne svinge fra år til år med opskylning af tang på Møn og Bogø, siger tækkemand og initiativtager Henning Johansen, som glæder sig over at ideen er modtaget så godt i lokalsamfundet.
- Vi har på mindre end en måned fået tilsagn om støtte på 200.000 kr., blandt andet fra pengeinstitutter, markedsføringsudvalget, kommunen, turistforeningen og LAG. Vi skal dog bruge i nærheden af to mio. kr. til etablering af en sådan tangbank, men det gør det meget lettere at få private fonde til at yde store sponsorbeløb, når der også er lokal opbakning til projektet.
- De første 100 tons tang som hjemtages fra Møn og Bogø, skal opfattes er bankens egenkapital og må kun anvendes i nødsituationer. Banken skal fremover leve af at opkøbe og sælge tang til de enkelte restaureringsprojekter og ideen er at det hele skal køre nonprofit. Vi skal ikke tjene på tangen, men vi skal have dækket vores omkostninger til transport, spild og lejemål. Privatpersoner kan for øvrigt stadig nå at købe tanganparter, hvis de er interesserede i at støtte Tang-Banken, slutter Henning Johansen, som nu reelt tror på at tangtagene på Læsø kan reddes.
Projektgruppen bag Tangbanken og fondsansøgningerne blev grundlagt i 2007 og består, ud over Henning Johansen, af arkitekt Marcelle Meier og Poul Christensen.
Henning vogter over værdierne i Tangbanken, der har hovedsæde på Østergård.
Fakta:
I 2006 indkøbte projektgruppen forsøgsvis et ton førsteklasses tang fra Bogø. Det blev anvendt til fremstilling af de første, rigtig store tangvaskere i nyere tid.
I 2007 købte projektgruppen en tangejendom med henblik på at iværksætte et større pilotprojekt, til udvikling og afprøvning af en lang række teoretiske og praktiske maskinløsninger i forbindelse med nytængning.
I efteråret 2008 etableredes forprojektet Keld Post’s Fårehus med støtte fra Realdania. Huset anvendes som fåre- og gåsehus og kan besøges af offentligheden.
I løbet af sommeren blev der afholdt fire ”åbent hus” aftner ved Keld Posts fårehus, hvor der blev fortalt og demonstreret om tangtage og tængning. I løbet af sæsonen besøgte i hundredvis af gæster stedet.
I august 2009 erhvervede Kulturarvsstyrelsen Alléen 1 i Gammel Østerby med henblik på en totalrenovering af hus og tangtag.
I september 2009 opkøbte Kulturarvsstyrelsen 22 ton kvalitetstang fra Møn og Bogø, som er oplagret på Læsø. Tangen er efterfølgende blevet brugt til tængning af Alléen 1.
I september holdt projektgruppen møde med Kulturarvsstyrelsen, Realdania og Peter Augustinus med henblik på afklaring af opgavefordelingen, strategibeskrivelse og ansøgningsudarbejdelse til diverse fonde.
I oktober indsendte projektgruppen et disponeret projektoplæg til de involverede parter.
I oktober blev der afholdt et orienterende møde med Læsø Museums ledelse.
Den 20. november blev der afholdt et fælles strategimøde på Frilandsmuseet med implicerede parter og fonde med henblik udformning af de endelige ansøgninger. På dette møde gav Realdania mundtlig tilsagn om støtte til en Tangbank.
Ultimo november 2009 blev der sendt ansøgning til Real Dania om støtte til Tangbanken og et lån på 500.000 kr. blev bevilget.
December 2009 afholdtes møde med Læsø Kommune omkring udarbejdelse af lokalplaner til de enkelte tanghuse. Læsø Kommune udarbejdede en sindet erklæring, men gjorde rede for at økonomien hertil skal findes eksternt. December 2009 lykkedes det initiativgruppen at indsamle kr. 170.000 lokalt til Tangbanken og et ApS blev stiftet.
Formål med Tangbanken
Formålet med tangbanken er at opkøbe og hjemtage tang til brug på tangtagene på Læsø. Derudover er det bankens opgave at varetage al registrering og formidling i forbindelse med udskiftning af eksisterende tangtage samt at undersøge mulighederne for at udvikle teknikker og arbejdsgange.
De gamle metoder med manuel håndtering skal udvikles til maskinløsninger for at gøre arbejdet med oplægning af tang mindre fysisk krævende og hurtigere. Samtidig arbejder Tangbanken sammen med landets tækkelav om at bruge tang som rygningsmateriale i stedet for lyng på et stråtag. Tang er mere holdbar og virker samtidig hindrende på mosdannelse på ståtaget. På et almindeligt længehus medgår mellem 30 og 50 tons tang til hele taget og derfor er det Tangbankens mål at have en beholdning på 100 tons tang.
På den måde kan år med ringe eller ingen høst af ålegræs imødegås.
Bankens ideologi
Banken blev etableret for at skaffe manglende kvalitetstang til bevaringsarbejder og bryde det mangeårige materialedilemma.
Tilstedeværelsen af tang er en forudsætning for at kunne bevare bygningskulturen. Banken er tænkt som et af flere tiltag for implementering og udvikling af en seriøs bevaringsstrategi.
Målsætning for banken er, at kunne sikre et flow mellem leverandører og aftagere, så der ikke opstår materialemangel igen. Bankens drives ved frivilligt og ulønnet arbejde.
Banken er nonprofit og skal ikke generere økonomisk overskud til hverken bestyrelse eller andre involverede.
Målsætninger
At banken på sigt kan overdrages til Læsø Fonden, og dermed forankres lokalt i en større organisation.
At kadencen mellem opkøb og salg kan skabe balance mellem aftagere og leverandører.
At omkostningerne kan minimeres så den kommer tættere på andre naturmaterialer, fx rør.
Bankens opstartskapital
Donationer fra lokale pengeinstitutter, folkeaktier, Læsø Kommune og turistforeningen: 100.000 kr.
Rentefrit lån fra Realdania, som skal tilbagebetales senest i 2017: 500.000 kr.
Kreditter optaget af bestyrelsen som privatpersoner
|
Økonomi og driftsomkostninger pr. marts 2012
|
Uddybende om omkostninger
Tangbankens lager er placeret på Østergård, hvor lagerpladsen er stor, tør og velventileret. Værdierne af det indkøbte tang er stor, og det ligger bestyrelsen på sinde at sikre disse værdier bedst muligt. Går tangen i forrådnelse eller i brand har bestyrelsen et problem, derfor er sikkerhed og tillid en væsentlig faktor.
Lagerlejen svarer til det generelle markedsniveau på Læsø. De 0,5 kr. i opmagasinering er udtryk for en faktisk m2 pris på 100,00 kr. pr. år. ved at stable 3 rundballer ovenpå hinanden, og derved have ca. 300 kg /m2. Dette dog forudsat at tangen ikke ligger på lageret i mere end 1,5 år. Er opmagasinerings tiden længere påvirkes prisen, hvilket i skrivende stund er tilfældet for en del af den oplagrede tang. Med lagerleje på 100 kr. /m2 er prisen sammenlignelig med priser på leje af lagerbygninger rundt omkring i landet i ventilerede huse med fast bund.
Vi har lejet og afregner for 400 m2, men disponerer over reelt over 700m2, hvilket principielt betyder, at lagerleje pt. er mindre end angivet.
Lageret er under daglig opsyn. Der er adgang til en minilæsser, som benyttes vederlagsfrit. Selvom banken har fungeret siden 2007, er der endnu ikke afregnet lagerleje, da alle indtægter er anvendt til at opkøbe nyt tang. Sikring af flowet har været svært at holde oppe på det nødvendige niveau, hvorfor bankens bestyrelse har bedt om udsættelse af leje indtil bankens økonomi tillader det. Der tilskrives ikke renter på den udsatte betaling af leje.
I driftsomkostningerne er indlagt udgift til årlig revision som foretages af autoriseret revisor. Alle øvrige driftsmæssige omkostninger har på intet tidspunkt belastet bankens økonomi. Det betyder at transport fra Læsø til Bogø og Møn, samarbejde og kvalitetssikring af høstet ålegræs, formidling, møder, drift, administration mv. er 100 % ulønnet og uden godtgørelse for diverse udlæg.
Prisen pr. kg. tang vurderes at være på et rimeligt leje, da der er mange arbejdsgange og omkostninger forbundet med indsamling, tørring, oplagring, oplæring mv. Transport af tangen koster 18.900,00 kr. for et vognlæs. Vi har indhentet tilbud ved vognmænd på Møn, hos DSV, og hos vores lokale vognmand. Den lokale er indtil videre billigst - sandsynligvis fordi han i forvejen kan tage varer med fra øen til et andet sted i landet. Vi har desuden undersøgt befragtning med skib. Dog er det sådan, at de små skibe vi kan få ind til Læsø pga. af lav vanddybde, ikke kan medbringe tang nok til at de ekstra håndteringer skibstransport kræver (kørsel fra Møn/Bogø lager til skib, og kørsel fra Læsø havn til lager). Pris med skib er 35.000 kr. for 80 baller målt imod de 18.900,00 for 36 rundballer.
Den tang som museet startede med at opkøbe på Bogø (og som vi siden prøvede at få sat i system) blev fragtet i løst pressede baller med ca. 2,5 tons pr. vognlæs. Dette gav en fragtpris på kr. 7,60 øre pr kg. Den nuværende fragtpris på kr. 3,15 kr. er opnået ved at presse tangen til rundballer og med gennemsnitlig vægt af 6000 kg. pr. vognlæs. Ved det sidste opkøb har leverandørerne optimeret ballestørrelsen og resulterede i et vognlæs på 7,5 tons. Vi håber at optimere transporten så vi kan opnå et gennemsnit på 9 tons pr. træk. Hermed kan omkostningen reduceres. Der er ikke korrigeret i udsalgsprisen herfor, før vi er sikre på at denne optimering er stabil.
Svindet er indtil videre er særdeles vanskeligt at fastslå. Der er dels tørresvind mens tangen ligger på lager, og dels frasortering i forbindelse med tængearbejde. Selvom der foretages kvalitetsvurdering af leverandørerne af tangen på Bogø og Møn, er der stor forskel på tangens endelige kvalitet. Ved tængearbejde har vi erfaret at der forekommer en del, som ikke er egnet til hverken løs oplægning eller til vaskere. Vi har ikke forudsætningerne til at angive hvor stor en procentdel der er tale om.
Forrentningen er indtil videre vurderet til at skulle udgøre 5,00 kr. pr. kg. Da det primære indskud i banken er baseret på lån som skal tilbagebetales, er vi nødt til at sikre, at der i løbet at de kommende år genereres penge til at afdrage. Dertil kommer uforudsete udgifter og usikkerhed på lagertid, samt den videre projektudvikling. Bestyrelsen har anlagt den strategi at være sikre på, at omkostningerne er dækket ind, så virksomheden hele tiden kan have et beløb at købe ny tang for. Når beregningsgrundlaget er mere sikkert, og der er skabt et realistisk billede af det reelle flow, vil der ske en regulering af omkostninger og udsalgspriser. Såfremt der på sigt måtte genereres et overskud som er større end det banken skal bruge til løbende opkøb af tang, vil dette overskud blive anvendt til fortsat at udvikle bankens virkefelt, herunder bl.a. en styrkelse af innovation og formidling til gavn for øens tangtage.