En arkitekt er tilknyttet hvert enkelt tanghus. Og hele renoveringsprocessen starter med, at arkitekten gennemgår huset, måler det op og registrerer alle synlige skader. Når tængeholdet har fjernet det gamle tangtag, kan håndværkerne komme i gang med at renovere bygningen.
Stort set alle de gamle tage bærer tydeligt præg af forfald og gentagne forsøg på at tætne og reparere huller. Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Slots- og Kulturstyrelsen samt Augustinus Fonden, der står bag projektet med at redde Læsøs tangtage.
Vi lærer hele tiden noget nyt om de gamle læsøboeres tængeteknik og de materialer, de anvendte. Læsø var et fattigt og isoleret samfund. Og det bærer husene præg af. Tagene er lagt og repareret med det, man lige havde ved hånden, ofte bjerget fra stranden. Her sidder der et stykke mastetræ, flækket på midten og brugt til gavlen. Og her har man brugt pinewood fra en amerikansk skonnert …
Og netop skibstræ er der masser af under de gamle tangtage. For det havde alle adgang til dengang med de mange strandinger, der fandt sted omkring øen. Dengang var ålegræs også et gratis materiale, som læsøboerne kunne hente opskyllet på stranden, tørre og lægge på gårdenes tage. I dag koster tørret ålegræs i bigballer 8 gange mere end strå!
Når taget er fjernet, vurderer arkitekten endnu engang, hvad der skal laves på huset, før det nye tangtag lægges på. Og Læsø Museum sørger for at dokumentere de historiske værdier, der dukker op undervejs. Og så er det håndværkernes tur til at gå i gang. Tømrere, murere, malere ... og der holdes løbende byggemøder og tænkes i alternative løsninger. For et tanghus passer ikke ind i en standardløsning - håndværkerne må nytænke!
Planlægning og timing for håndværkernes arbejde er altafgørende i fasen frem til, at det nye tag skal lægges på. Tømreren må ikke gå i vejen for maleren, når han skal male vinduer og døre. Pigstenene skal lægges, når murerens arbejde med væggene er afsluttet. Og de kostbare skorstenspiber skal rejses, før tængemandskabet kan gå i gang. Der er forskellige arkitekter på husene. Nogle af husene er fredede, og mange er bevaringsværdige på grund af deres originale tangtag eller resten af det gamle tangtag.
Alle Læsøs gamle tangtage er lagt efter samme konstruktion. Det er den standard, vi bygger videre på i dag under vores arbejde med at bevare den unikke kulturarv. Men selvfølgelig har tænger Henning Johansen og alle de folk, der hjælper til, mange sjove, skæve og spændende historier at fortælle – om de gamle beboere, hvad de fandt under taget, hvem der havde bygget rede i skorstenen, hvilke skibe der var strandet omkring øen og mange andre (sø)røverhistorier.
