Nye tangtage i 2021
Der tænges først fra efteråret, og det bliver i Bangsbo-området.
Glæd dig til at følge tængearbejdet, når mandskabet med håndkraft, kranløft samt gamle og nye teknikker arbejder sig hen over taget. Teknikker udviklet i takt med nye opdagelser og nye erfaringer med at lægge et tangtag.
Alle er velkomne til at besøge Læsøs tangtage - året rundt. Og mens vi venter på mere tørret ålegræs fra Møn til Læsøs tangtage, kan vi anbefale at gå Tanghusruterne, besøge Læsø Museum og planlægge tangaktiviteter ud fra aktivitetskalenderen for Læsø.
Vi ses under tangtaget!