Lige siden Saori Ohno i 2013, sammen med en gruppe andre japanere, aflagde Læsø et kort besøg i tilknytning til det internationale møde i Sverige, har hun ønsket at vende tilbage. Både for at se mere af Danmark og for at lære mest muligt om at forvandle ålegræs til et langtidsholdbart tag.
Kontakten gik via mig på Straatagets Kontor, og da Saori varslede sin ankomst lige efter pinse, blev en lille rundtur sat i værk: En enkelt aften i København og så videre til Orø, hvor tækkemand Uffe Steen Nielsen og hans familie tog godt imod og viste den japanske tækkekvinde sin del af Danmark, inklusive et par arbejdsdage på taget.
Herfra gik turen til Djursland, for Saori havde mødte verdensmesteren i tækning, Ruud Conijn, i England efteråret 2017, hvor Vadehavscentrets flotte tag blev kåret som verdens flotteste. Så selvfølgelig gik turen med Hemmed Tækkefirma til Vester Vedsted for at lave et par mindre reparationer. Pilfingre i forskellige aldre kan ikke holde fingrene fra Vadehavscentrets tækkede facader, så der skal jævnligt holdes lidt ved lige.
Efter nogle dage hos Ruud fortsatte turen til Læsø, hvor Saori Ohno var i 14 dage og deltog i arbejdet sammen med Henning Johansen og hans folk, der var i gang med at lægge et helt nyt tangtag på en stor vinkelejendom.
Hvorfor ville du gerne til Danmark igen?
- Jeg vil gerne tænge, arbejde med tang … og vi har brug for nye ting i Japan – vi mister stråtage, der er nærmest kun de fredede tilbage. Jeg ville også lære Danmark bedre at kende. Overrasket over, at I har så mange stråtage. Situationen er anderledes i Japan.
Kan I ikke få nye bygninger med stråtag?
- Nej, pga. brandrisiko. Vi har ingen godkendte brandsikringer. En dag risikerer vi, at de helt forsvinder, stråtagene.
Kunne du lave et tangtag i Japan? De brænder jo ikke ...
- Ja, det ville jeg gerne. Og flere af mine kolleger er også interesserede.
- Vi har også ålegræs. Når jeg kommer hjem, vil jeg finde ud af, hvor det findes. Og så ville jeg gerne prøve at få gang i det. Måske går drømmen i opfyldelse en dag. Det er ikke umuligt. Så vil det vise sig, om jeg skal til Læsø igen og være her i længere tid, før jeg kan tænge.
Så du glasfiberdugen, Sepatec – måske kunne I bruge det i Japan?
- Jeg tror det ikke – det er meget svært at overbevise myndighederne. Vi må kun omtække på gamle bygninger ... Det er et problem, hvis naboerne protesterer ... Jeg kender en tækkemand, der skulle bygge et nyt, men da naboerne så protesterede, så gik det ikke.
Er du den eneste kvinde, der tækker?
- Nej, jeg tror, vi er omkring 10. Det er jo ikke SÅ mange ud af 120 tækkemænd i Japan. Og ja, det er da hårdt ind imellem, men jeg er heldig, for jeg er stærk, slutter Saori med et stort grin.
En af Henning tængemands unge medhjælpere bekræfter:
”Hun er sgu' stærk. Det har jeg ikke oplevet en kvinde på taget være før nu. Jeg tror faktisk, at hun er stærkere end mig”.
Så kan man vist ikke få større anerkendelse i de kredse.
